Når man ser, hører, smager – i det hele taget oplever noget for første gang – så efterlader det som regel et varigt indtryk. Og når man rejser, er farverne i landskaber, byer og mennesker noget, som gør et indtryk, fordi man sammenligner ubevidst med det, som man kender og er vant til. I Skandinavien er det lyset og de blå og grønne farver, der dominerer. Her i det vestlige USA er det tungere jordfarver – de gule og røde, som er fremmede og som gør indtryk.
På vej gennem de sydvestlige stater er det især jordens røde farve visse steder, som linsen i mit kamera har fanget. Det er jern, eller rettere rust, der farver jorden på denne måde, og den jern, der ligger under jorden, blev bl.a. udvundet i Utah, men minerne er nu lukkede, blandt mange årsager fordi plastik og andre materialer er billigere at producere og lettere at transportere. Så jernminerne ligger stille med arbejdsløshed til følge.
Her følger vi den røde farve gennem fire stater.
Bløde bakker i Colorado…

Wyoming hvor dette bjerg næsten skinner i solen – og ja, det er hvid sne og rød sten – danske farver….

Et lille bosted i ly af de røde bjerge….

Røde formationer i Arizona


Og selvfølgelig den store – Grand Canyon – helt umulig at fange på et billede – men rød var den…..


Floden i bunden er meget langt væk……
Op gennem Utah

….og læg mærke til de enorme sten, der med mellemrum river sig løs og triller ned – nogle lå også på den anden side af vejen…

En lille tur ind i katedralernes kløft var på sin plads på en søndag…


Og til sidst noget helt andet – et af mine yndlingsmotiver….

Det er let at se hvorfra Bornholmerne har fået idéen til Bornholm fra !!
Det kunne os fra Amager godt have lært lidt af.
Ja, der er fordele og ulemper ved alt, Klaus, vi fra Amager har til gengæld den store horisont :-). Kh, Elisabeth
En fornøjelse at se de gode fotos med de flotte rustrøde farver, hvor æstetikken ikke står alene, men anfægtes af fotografens bekymring for hvad udviklingen har frembragt.
Deri har du ret, Poul, verdens mest magtfulde land og et af de største demokratier er i dyb krise – både politisk og økonomisk – og for en skandinav også socialt. Kh, Elisabeth