Terrassen er våd og skyerne hænger grå og tunge over bjergene mod vest. Regnen fejer ind over gaderne, og grønthandleren med sin lille vogn på hjørnet skutter sig og tager tidligt hjem. Vejret kan være både voldsomt og dramatisk på Sicilien, selv om man i forestillingen altid ser landene ved Middelhavet i evig solskin. Ferievejr – som rejsebureauerne så optimistisk kalder det.

Og mens klaverspilleren på trejde øver sig på livet løs her i regnen – han skal give koncert i April fortalte han, da vi mødte ham nede ved elevatoren, hvor han hentede sin post i nattøj – ja, til tonerne af hans Chopin vil vi nu begive os en lille tur rundt i byen og se på nogle af de steder, der måske ikke er så kendte for en en-dags turist.

Steder, der blev set og oplevet på solskinsdage.

For nogle år siden skrev jeg om det gamle arabiske slot Zisa. Det er blevet restaureret, og man kan glædes over dets skønhed både ude og inde. Imidlertid hedder hele denne bydel, hvor slottet ligger, også Zisa, og Palermos kunstakademi har etableret sig her. Akademiet har til huse på en meget stor grund, som før har været en industrigrund. Også Goethe instituttet, Institut Francais og en stor udstillingshal ligger på samme grund. Der restaureres til stadighed, og de unge kunstnere – både billedkunst, fotografi, drama, dans, og andre – har alle lokaler samme sted. Det må alt andet lige give en meget stor inspiration og udveksling kunstarterne imellem. Akademiet er med i ERASMUS programmet for europæiske unge studerende, så også det må være befordrende for fælles menneskelig forståelse, og Palermo er da heller ikke bange for at kalde sig selv for multikulturel.

Her følger billeder fra Zisa – eller Accademia Delle Belle Arti Di Palermo som kunstområdet retteligt hedder.

Op ad Via Dante, et andet sted i Palermo, fandt vi en meget smuk park, der før har været have for familien Whitaker – en familie af både engelsk og italiensk adelig herkomst, som tjente formuer på vinhandel og bankvirksomhed. Familien døde ud med Whitakers yngste datter som var barnløs. Hun forsøgte forgæves at forære villaen til den britiske regering, men de afslog, og i dag står villaen som et fornemt eksemplar fra Art Deco (Jugendstil) tiden og hjemsted for Whitaker familiens naturhistoriske samling, deres kunstgenstande og en kulturel fond, der driver stedet. Haven er på godt 7 hektarer og huser mange sjældne og eksotiske træer og planter. Villa Malfitano hedder parken, hvis nogen skulle komme på disse kanter.

Parken

Huset

Nede i en helt anden bydel, det gamle arabiske kvarter Kalsa, findes en fornem bygning, som har tilhørt en anden af de hovedrige og aristokratiske familier på Sicilien, slægten Filangeri. Paladset ligger skjult bag en stor port på Piazza Marina og lige overfor det store supermarked Carrefour. Der er også et skilt – Palazzo Mirto. Dette palads er et af de få, hvor man endnu kan se den oprindelige indretning og inventar – møbler, porcelæn og nogle meget smukke silketapeter, gobeliner og loftsmalerier. Den sidste beboer, Principessa Donna Maria Concetta Lanza Filangeri di Mirto, døde i 1982, og paladset vedligeholdes nu af kommunen med al den pengemangel, som det nu engang medfører.

Efter at have beset herlighederne, som var mange flere end dem jeg her har vist, gik vi ned ad bagtrappen, som førte til hestestalden og køkkenet….

Og udenfor i solskinnet på Piazza Marina var der loppemarked…

Og på Piazza Bellini kunne vi se, at krydstogtskibet lå til kajs den dag….

Ciao fra pensionisterne i Palermo

Det var søndag. Det var varmt. Solen skinnede fra en skyfri himmel, så vi tog på tur. I fire år har vi sagt til hinanden – “vi må en tur til Erice”. Denne lille by står i alle vores guidebøger som et “must” – og måske derfor har vi undgået den. Men nu skulle det være – og Marco, vores biludlejer fra Holiday Car Rental, sagde, at det var en god dag at tage til Erice i og gav os en god pris – “special price for you my friend! “

Så vi kørte til Erice – eller rettere op til Erice. Byen ligger på et bjerg lige uden for Trapani på vesttkysten af Sicilien. Der går en svævebane derop, hvis man ikke vil tage bilen, men vi valgte nu at køre op ad den snoede bjergvej. Og ja, det var i sandhed en smuk by, der lå der på toppen og kiggede ud over Middelhavet, hvor den i sine gode og klare stunder kunne se helt til Afrika.

Byen siges at være grundlagt af “Elymi” et oprindeligt folk på Sicilien, men siden også erobret af grækere, romere, arabere og normanner, der hver især efterlod sig spor. Men sagnet vil også, at da Ikaros steg til vejrs, brændte sine vinger på solen og styrtede i havet, landede hans far Daidalos her på kysten – dengang de begge flygtede fra Minos på vinger af fjer og voks. Daidalos skulle have foræret store rigdomme til det daværende græske tempel, der lå her på toppen af bjerget Erice. Nu er der ikke noget græsk tempel her mere, men de findes til gengæld i Segesta ikke så langt herfra.

En sten muret ind i den gamle trappe foran kirken Chiesa Madre fra 1314. Er det mon Daidalos på vej ind i byen?

Byen er en typisk italiensk middelalderby, med snævre gader, brostenbelagte smøger og trapper, atriumgårde, høje mure og lukkede porte. Og en egen stilhed.

Men inden vi nåede så langt, kørte vi ud på landet for at se Sicilien i forårsdragt. Og så, helt uden varsel, var vi midt i et cykelløb og blev viftet og dyttet ind til siden. Vi tænkte egentlig med gru på, hvad der kunne være sket, hvis vi ikke var blevet standset i tide! Det var jo ikke sådan, at vejen noget steds havde været spærret af eller blot skiltet med et cykelløb. Men vi kørte ind på en plads foran en gammel nedlagt fabrik, og kunne så der iagttage cykelløbet, der så sådan lidt professionelt ud – henved 400 ryttere, så det tog lidt tid. Billederne herunder er fra løbet.

Og så en spejdende publikummer ved vejen – men restauranten med mulig kaffe og kage var ikke at se…

Det var til gengæld det smukke landskab…..

Men det var Erice vi kom fra. Lettere forsinket fandt vi endeligt gennem Trapani og hen til den vej, som førte op ad bjerget. Det første vi gjorde var naturligvis at finde en god Trattoria ( spisested), hvor vi kunne forfriske os efter al det cykelløb.

Derefter en tur rundt i byen med alle de fantastiske kig ned på Trapani og dens saltbassiner, ud over havet og til de Ægadiske øer.

Lys og skygge i gaderne og fra slottets mure…

Bygninger…

Mine rejseledsagere….

Men vi var nu ikke de eneste turister, der spadserede i gaderne – mit yndlingsbillede fra denne tur…

Ja – og så havde en lille blå bil trodset parkeringspladserne uden for byporten…

Håber, at I nød turen!

Ciao fra pensionisterne i Palermo

“Hvis tingene skal forblive som de er, må de forandres.”

Tomasi di Lampedusa, Leoparden

Så er vi her igen! Og det er jo ikke fordi, der er så meget forandret siden sidst. Jo – mange flere turister har holdt deres indtog. De store cruisere lægger til om morgenen nede ved havnen ca. 3 gange om ugen. Når man er kommet her de sidste fem år, får man jo hurtigt en ejerskabsfornemmelse for stedet, men sådan kan det ikke blive ved. Det, som vi før betragtede som vores helt eget marked, er nu ved at belave sig på de nye tider. Små cafeer, vinsmagnings barer, street food – alt sammen er der kommet mere af, og den lille sandwichbar på hjørnet uden for Porta Carini, som er indgangen til Capo markedet, har minsandten fået tyske træbænke- og borde og en overdækning, så turisterne ikke fryser.

Det gode er så, at der er mere opryddet og ordentligt. Selv de vilde hunde ligger mageligt stille i sol eller skygge og venter på, at det skal blive deres tur. Vores appelsindame, ligeledes uden for porten, har også oppet sig. De første år havde hun blot en lille vogn, som blev kørt ind ude fra landet hver morgen. Nu har hun en stand med mange andre frugter end blot appelsiner, mandariner og citroner. Nu er der lagt jordbær, meloner, bananer og andet godt ud – og hun er sågar blevet klippet! Men hendes blodappelsiner fra Etnas askegrå skråninger koster stadig kun 1 euro for et helt kilo.

I det hele taget er Palermo ved langsomt at finde sine ben som turistby uden dog at miste det, som vi kommer for hvert år – dens farvestrålende, selvbevidste og kaotiske sjæl.

Morgentur

Smukke håndværk

….vi kom forbi karnevalmalerens værksted – her billeder fra både inde og ude….

Træværkstedet udstiller på fortovet….

Der lægges tegl til gulvet i en ny forretning….

Kurvemageren rundt om hjørnet er begyndt at sælge hatte…..

Gadebilleder

…til sidst et par billeder fra markedet i går…

Ciao fra pensionisterne i Palermo